Ny andelshaver

Kære nye andelshaver(e)!

Først rigtig hjertelig velkommen til andelsforeningen A/B Parkalleen!

Vi håber du kommer til at trives i dine nye omgivelser. Vi har nedenunder samlet en række nyttige informationer, som vi håber du vil få glæde af. Ellers skal du være velkommen til at kontakte viceværten mandag til fredag mellem 7-7.30 i ejendomskontoret eller via tlf. 61391029. Bestyrelsen kan træffes på bestyrelsen@parkalleen.dk.

Følgende er lidt nyttige oplysninger omkring vores dejlige forening.

Aflæsning af vand, varme, el og gas:
Ved fraflytning aflæser ejendomsadministrationen vand og varme, ved at indhente data fra de aktuelle udbydere. Det at anbefales dog at køber og sælger selv tjekker at aflæsningerne er korrekte.
Andelshaverne er selv ansvarlige for aflæsning af el og gas.

Nøgleoverdragelse:
Ved overdragelse af en lejlighed, skal der være fem nøglebrikker til døren til bagtrappen og fortrappen i opgangene samt fem nøgler og et nøglekort til fordøren og bagdøren til lejligheden.
Det er sælgers ansvar at disse nøgler og nøglekort overdrages og sælger skal derfor også erstatte dem, hvis de er bortkommet.

Navneskilt på dørtelefonen:
Kontakt ejendomskontoret for at få navn på dørtelefonen. Navneskilt på døren ind til
lejligheden sørger andelshaveren selv for.

Kælder/loftsrum:
Andelshavere med adresse fra stuen og til 1. sal har to kælderrum. Andelshavere med adresse fra 2 til 4 sal har et kælderrum og et loftsrum. Kælder- og loftsrum tildeles hos viceværten. Hængelås til døren skal andelshaveren selv sørge for.

Det er andelshaverens ansvar at lofts- eller kælderrummene er tømt ved fraflytning. Såfremt rummene ikke tømmes ved fraflytning, vil foreningen forestå dette på andelshaverens regning. Hvis rum ved indflytning ikke er ryddet, skal ejendomskontoret kontaktes.

Vær opmærksom på at du kun lejer loft- og kælderrum, de tilhører ikke enkelte lejligheder og er ikke med i købet af andelslejlighed.

Vaskeri:
Vaskeriet findes i kælderen på Sifs Plads 7. Der er indgang fra gården. Åbningstid: Kl. 7.15-22.

Vaskeriet kan benyttes vha. en nøglebrik, som tilkobles til vaskeriet. Det kan du gøre hos viceværten Tim i hans åbningstid. Han kan træffes på ejendomskontoret hver mandag til fredag mellem 7-7.30. Det samme gælder, hvis du har mistet din nøglebrik. Læs mere under “Vaskeri”.
Det er muligt at ansøge om at sætte disse maskiner op i sin lejlighed. Se under ansøgningsblanketter. Her skal du udfylde ansøgningen, hvorefter bestyrelsen godkender den. Installation af vaske- og opvaskemaskine

TV, internet og telefon:
Foreningen har installeret bredbånd. Pr. 1. August 2014 har foreningen skiftet til Parknet. For at blive tilkoblet TV, internet eller telefon kontaktes Parknet på tlf. 36 90 60 00. Se yderligere information om blandt andet produkter og priser på www.parknet.dk.

Der er også muligt at bruge YouSee som også yder service. Se deres hjemmeside: www.yousee.dk.

Husdyr:
Der skal ansøges om tilladelse til husdyrhold. Der er tilladelse til to (2) husdyr pr. lejlighed, dog må der kun forefindes én hund i hver lejlighed. Du kan læse mere om reglerne i husordenen under husdyrforhold.

Generalforsamling:
Foreningen holder generalforsamling årligt i januar måned. Vær opmærksom på
opslag og indkaldelse.

Andet:
Udover vores hjemmeside har vi opslagstavler i porten, samt på for- og bagtrappen, hvor der vil være aktuelle nyheder og information at finde. Sidstnævnt har vi en facebookside som du kan “synes godt om”, her vil der være input fra både beboere og udvalgene. Den kan findes under navnet A/B Parkalléen.

De bedste hilsner
Bestyrelsen i AB Parkalleen