ANDELSBOLIGFORENINGEN PARKALLÉEN
Navn, hjemsted og formål.
§ 1. Foreningens navn er Andelsboligforeningen Parkalléen. Foreningens hjemsted er i Københavns kommune.
§ 2. Foreningens formål er at erhverve, eje og drive ejendommen matr. nr. 5335, 5336, 5337 og 5338 Udenbys Klædebo Kvarter, beliggende Jagtvej 157 B-G, Lersø Parkallé 15-17, Rådmandsgade 82-92 og Skrivergangen 2-8, 2200 København N.
§ 3. Som medlem kan optages enhver, der har, eller i forbindelse med optagelsen som medlem, overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom. Endvidere kan optages personer, kreditinstitutter eller selskaber, som har overtaget lokalerne på tvangsauktion, idet auktionskøber er forpligtet til at videresælge lokalerne inden for 1 år fra overtagelsen, såfremt auktionskøber ikke selv flytter ind i lokalerne, jfr. under alle omstændigheder vedtægternes § 14, stk. 1. Medlemskabet kan kun vedrøre de lokaler, brugsretten omfatter.
stk. 2. Lejere, der havde brugsret til lokaler i ejendommen ved foreningens stiftelse, og som ikke indmeldte sig på dette tidspunkt, kan senere optages som medlemmer efter Generalforsamlingens beslutning.
stk. 3. Generalforsamlingen afgør, om lejere af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, samt ejendomsfunktionærer kan blive optaget som medlem.
stk. 4. Hvert medlem må kun have brugsret til een beboelseslejlighed og er forpligtet til at benytte lejligheden, jfr. dog § 12.
stk. 5. Et medlem, der har overtaget en andel og lejlighed med henblik på sammenlægning, kan uden hensyn til vedtægternes § 3, stk. 4, råde over 2 lejligheder i en periode på maksimalt 1 år. Inden periodens udløb skal færdigmelding af byggearbejder være indsendt til kommunen. Den sammenlagte lejlighed betragtes som værende én bolig, hvortil der svarer en andel og en stemme. Lejligheden kan ikke senere opdeles på ny.
§ 4. For beboere, der ved stiftelsen indtrådte som medlemmer, udgjorde indskuddet et beløb svarende til kr. 200 pr. m2, hvori modregnes forudbetalt husleje, depositum og indestående på indvendig vedligeholdelseskonto. Eventuel difference betaltes efter retningslinier fastsat af Bestyrelsen.
stk. 2. Ved optagelse af et nyt medlem efter stiftelsen skal der ud over indskud betales et tillægsbeløb, således at indskud plus tillægsbeløb svarer til den pris, som efter § 15 godkendes for andel og lejlighed.
stk. 3. Ved køb af loftsarealer for sammenlægning med en eksisterende lejlighed skal der betales indskud efter stk. 1 og tillægsbeløb efter stk. 2. Sammenlægningen skal være udført senest 1 år efter loftsarealets overtagelse, med mindre bestyrelsen efter ansøgning giver andelshaveren fristudsættelse. Sammenlægningen af eksisterende lejlighed med et loftsareal kan kun ske med det loftsareal, som ligger direkte over lejligheden. Der kan kun være én taglejlighed pr. opgang. Loftsrummets areal opmåles efter arealbekendtgørelsen (bekendtgørelse 311 af 27/6-1983).
stk. 4. Ved køb af loftsarealer for sammenlægning med en eksisterende lejlighed, hvor lejligheden ikke ligger under et tørreloft, kan bestyrelsen pålægge andelshaveren at genetablere de nedtagne loftrum.
stk. 2. For de lån i pengeinstitutter, der optages i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på Generalforsamling, og som er sikret ved pantebrev eller håndpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom, hæfter medlemmerne uanset stk. 1 personligt og solidarisk, såfremt kreditor har taget forbehold herom.
stk. 2. Andelen kan belånes i overensstemmelse med reglerne i andelsboligforeningsloven. Foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af erklæring i henhold til andelsboligforeningslovens § 4 a. Der kan ikke gives transport i et eventuelt tilgodehavende efter en overdragelse, som endnu ikke er aftalt. Der kan heller ikke anvises eller meddeles fuldmagt for nogen anden end andelshaveren til at modtage og kvittere for afregning af et sådant tilgodehavende.
stk. 3. For andelen udstedes andelsbevis, der lyder på navn. Bortkommer andelsbeviset, kan bestyrelsen udstede et nyt, der skal angive, at det træder i stedet for et bortkommet andelsbevis.
§ 8. Mellem foreningen og det enkelte beboer kan oprettes en skriftlig boligaftale, i hvilken boligafgiften og de øvrige vilkår angives.
stk. 2. Indtil Generalforsamlingen vedtager andet, anvendes som boligaftale sædvanlig lejekontrakt med de ændringer, der følger af disse vedtægter og Generalforsamlingens beslutninger.
§ 9. Boligafgiftens størrelse fastsættes af Generalforsamlingen, der ligeledes kan foretage regulering af boligafgiften for de enkelte lejligheder, således at det indbyrdes forhold mellem boligafgifternes størrelse kommer til at svare til lejlighedernes indbyrdes værdi.
stk. 2. Der betales samme m2-boligafgift for det tillagte loftsareal, som for den underliggende lejlighed.
stk. 3. Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr, jf. Lov om Leje. Rykkergebyret er pligtig pengeydelse.
stk. 4. Der bliver hvert år afholdt mindst tre fælles arbejdsdage i AB Parkalléen. Disse afholdes af bestyrelsen eller af et udvalg på bestyrelsens vegne. Det er obligatorisk at deltage i minimum én arbejdsdag pr. år, pr. andelshaver. Deltager en andelshaver ikke i arbejdsdagene i det pågældende år, opkræves der et gebyr på kr. 500,- efter sidste arbejdsdag. Gebyret bliver trukket over boligafgiften og opkræves af administrator.
Datoer for alle årets arbejdsdage annonceres inden udgangen af februar det pågældende år. Datoerne ligger typisk i weekenderne, og vil veksle mellem lørdage og søndage.
Arbejdsopgaverne på arbejdsdagene er primært vedligeholdelse og forbedringer af foreningens aktiver. Bestyrelsen kan give dispensation for deltagelse i arbejdsdage, samt give et givet udvalg bemyndigelse til at kunne give dispensation for deltagelse i arbejdsdagene. Der vil blive taget hensyn til ældre i andelsforeningen, som opfordres til at bidrage med opvartning af deltagerne på arbejdsdagen”.
Dispensation:
- Der vil blive taget hensyn til beboere med f.eks. længerevarende sygdom eller som på anden måde ikke kan deltage fysisk.
- Der tages hensyn til andelshavere, der har udlejet deres andel i en længere periode pga. udlandsophold eller lignende
- Der vil blive taget hensyn i ældre i andelsforeningen (som f.eks. vil kunne få tildelt mindre fysiske opgaver eller hjælpe med forplejning på selve dagen).
- Bestyrelsen kan yderligere give dispensation til andelshavere, der har søgt om dispensation grundet andre saglige årsager til ikke at kunne deltage i én arbejdsdag i løbet af året.
- Enhver andelshaver er selv forpligtet til at tage kontakt til bestyrelsen eller det givet udvalg, hvis andelshaveren ønsker at søge dispensation.
Enhver andelshaver er selv forpligtet til at tage kontakt til bestyrelsen eller det givet udvalg, hvis andelshaveren ønsker at søge dispensation.
§ 10. Al vedligeholdelse inde i lejligheden påhviler andelshaveren, dog bortset fra vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger. Vedligeholdelsespligten omfatter også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til lejligheden, så som f.eks. stikkontakter, køkkenborde, gulve, døre og skabe, dog med undtagelse af vinduer samt hoved- og køkkendøre.
stk. 2. Vedtages det på en Generalforsamling at iværksætte forbedringer i ejendomme, kan et medlem ikke modsætte sig forbedringens gennemførelse.
stk. 3. Al indvendig vedligeholdelse i taglejligheden påhviler andelshaveren i sammen omfang som ved almindelige lejligheder. Herudover påhviler al vedligeholdelsen og fornyelsen af tagterrassen andelshaveren.
stk. 4. Forsømmer en andelshaver groft sin vedligeholdelsespligt, kan Bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholdelse foretaget inden for en nærmere fastsat frist. Bestyrelsen har ret til at få eller skaffe sig adgang til boligen for at konstatere, at vedligeholdelsesarbejderne er foretaget. Foretages vedligeholdelsen ikke inden for den fastsatte frist, kan vedligeholdelsesarbejderne udføres af foreningen for andelshaverens regning, eller andelshaveren kan ekskluderes efter reglerne i § 23, dog kan brugsretten først bringes til ophør med 3 måneders varsel.
§ 11. Andelshaverne er berettiget til at foretage forandringer i lejligheden. Forandringerne skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen og andre offentlige forskrifter.
stk. 2. Bestyrelsen er ikke ansvarlig for forandringers forsvarlighed og lovlighed. I til-fælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen, skal byggetilladelse forevises Bestyrelsen, inden arbejdet iværksættes.
stk. 3. Vandrør og afløb skal være tilgængelige dvs. ingen permanente rørkasser, skabe og sokler mv., der omslutter vandrør og afløb og som gør det umuligt at komme til løbende at tjekke for utætheder mv.
§ 12. En andelshaver kan helt eller delvist fremleje eller udlåne sin lejlighed i samme omfang, som en lejer kan efter lejeloven. Andelshaveren skal dog have beboet lejligheden i minimum 6 måneder inden fremleje kan finde sted. Denne bestemmelse gælder ikke auktionskøb.
stk. 2. Fremlejeren skal godkendes af Bestyrelsen.
§ 13. Bestyrelsen kan fastsætte regler for husorden, herunder husdyrhold.
stk. 2. Husordenen skal godkendes på næstfølgende ordinære Generalforsamling.
§ 14. ønsker en andelshaver at fraflytte sin lejlighed, skal vedkommende straks skriftligt underrette Administrator herom.
Andelen herefter overdrages i overensstemmelse med stk. 2. Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver. Nægtes godkendelse, skal skriftlig begrundelse gives.
stk. 2. Fortrinsret til at overtage andel og lejlighed gives i følgende rækkefølge:
a) Ved andelshaverens indstilling af en person med hvem han/hun er beslægtet i lige op- eller nedstigende linje, samt blodsbeslægtede søskende (herunder adopterede søskende). Dette kan dog først finde sted et år efter, at andelshaveren har overtaget andelen. Gælder kun ved fraflytning fra foreningen.
b) Ved andelshaverens bytning af andelen mod en anden bolig.
c) Ved andelshaverens indstilling af en person, der i mindst 1 år før overdragelsen har haft fælles husstand med andelshaveren. Opmærksomheden henledes på at dette ikke omfatter fremlejeforhold og logerendes leje af enkeltværelser. Gælder kun ved fraflytning fra foreningen.
d) Andre andelshavere, der er indtegnet på foreningens interne venteliste, og som enten ønsker at flytte internt i foreningen eller købe en naboandel med henblik på sammenlægning. Andelshaveren med højest anciennitet på ventelisten kan overtage den ledige andel. I forbindelse med sammenlægning forstås en naboandel som en lejlighed, der ligger i forbindelse med andelshaver lejlighed, dvs. lejligheden ved siden af – både i samme eller naboopgang, samt lejligheden oven- eller nedenfor. Det pålægges andelshaveren at indhente de nødvendige myndighedsgodkendelser. I tilfælde af afslag I fra myndighederne skal andelen videresælges til den pris som andelshaveren har givet for den pågældende andel.
e) Andre andelshavere, der er indtegnet på foreningens interne venteliste kan, efter de af Generalforsamlingen godkendte regler for sammenlægning af lejligheder, overtage deres naboandel med henblik på sammenlægning. Hvis begge andelshavere, der er naboer til en given lejlighed, er interesseret, kan den med højest anciennitet på ventelisten overtage andelen.
f) Ikke-medlemmer af andelsboligforeningen, der er indtegnet på foreningens eksterne venteliste.
g) Dernæst kommer andre i betragtning, der indstilles af den fraflyttende andelshaver.
h) Opmærksomheden henledes desuden på at bestemmelserne i § 20 og § 21 er gældende.
stk. 3. Det er andelshaverens ansvar at arrangere syn og skøn af lejligheden, se § 16. Administrator har pligt til indenfor 8 uger fra modtagelsen af andelshaverens skriftlige opsigelse og rapport fra skønsmanden, at have anvist en køber til andelen. Sker dette ikke træder §14 stk. 2 f) i kraft. I øvrigt henvises til § 18.
stk. 4. Andelshaverne kan til enhver tid forlange at få indsigt i ventelistedriften, herunder at få udleveret et opdateret eksemplar af hver af listerne.
stk. 5. Andelshavere, der er indtegnet pa foreningens interne venteliste, vil blive fjernet fra den interneventeliste ved køb gennem den interne venteliste og må skrive sig op igen.
stk. 6. Ikke-medlemmer af andelsboligforeningen, der er indtegnet på foreningens eksterne venteliste, opkræves et administrationsgebyr på pt. kr. 150,- årligt for at stå på foreningens eksterne venteliste. Administrationsgebyret er gældende for det år, hvor beløbet er indbetalt. Har et ikke-medlem af andelsboligforeningen, der er indtegnet på foreningens eksterne venteliste, ikke betalt inden den 1. april i året, fjernes vedkommende fra den eksterne venteliste.
stk. 7. Det er sælgers ansvar at overdrage nøglekort og 5 stk. nøgler til lejlighedens ydre sikkerhedsdøre fra ADLO til køber. Såfremt sælger ikke overdrager nøglekort og 5 stk. nøgler til køber ved købers overtagelse, hæfter sælger for udskiftning af låsene i lejlighedens ydre sikkerhedsdøre.
stk. 8. Bestyrelsen har beføjelse til at lukke den eksterne venteliste.
§ 15. Prisen for andel og bolig skal godkendes af Bestyrelsen. Bestyrelsen kan kun godkende en rimelig pris og højst et beløb opgjort efter nedenstående retningslinier:
a) Værdien af andelen i foreningens formue opgøres til den pris med eventuel prisudvikling, som senest er godkendt af Generalforsamlingen for tiden indtil næste årlige Generalforsamling. Generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selv om der lovligt kunne have været fastsat en højere pris. Hvis der sker et fald i ejendomsvurderingen, og dette medfører et fald i forhold til den valgte andelskrone, er Bestyrelsen bemyndiget til at nedsætte andelskronen til det maksimalt opnåelige efter samme metode, som er anvendt hidtil, indtil førstkommende ordinære Generalforsamling.
b) Værdien af forbedringer i lejligheden ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder og slitage.
c) Værdien af inventar, der er særskilt tilpasset eller installeret i boligen, fastsættes under hensyntagen til anskaffelsespris, alder og slitage.
d) Såfremt boligens vedligeholdelsesstand er usædvanlig god eller mangelfuld beregnes et pristillæg eller et prisnedslag under hensyn hertil.
e) Forbedringer af taglejligheder og sammenlagte lejligheder (gipsvægge, brandsikring, isolering, kviste, undergulv, el og trappe) som ikke er bekostet of andelsboligforeningen afskrives over 50 år. Øvrige forbedringer afskrives efter de til enhver tid gældende afskrivningsregler for almindelige lejligheder
stk. 2. Køberen kan nægte at overtage inventar, der ikke er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden.
§ 15 a. I tilfælde af, at foreningen i henhold til tidligere regler i vedtægterne og andelsboligforeningsloven har afgivet garanti for lån til delvis finansiering af en overdragelsessum, og låntager ikke betaler renter og afdrag rettidigt, skal långiver underrette foreningen skriftligt om restancen. Bestyrelsen skal i så fald sende skriftligt påkrav til låntager om berigtigelse af restancen inden en angiven frist på mindst 4 dage. Såfremt restancen berigtiges inden fristens udløb, skal långiver være forpligtet til at lade lånet blive stående som oprindeligt aftalt. Såfremt restancen ikke berigtiges inden fristens udløb, kan bestyrelsen ekskludere låntageren af foreningen og bringe hans brugsret til ophør i overensstemmelse med reglerne i § 23 om eksklusion.
Den fraflyttende andelshaver skal for besigtigelse af lejligheden indkalde den af bestyrelsen udpegede skønsmand samt én ejendomsfunktionær valgt af bestyrelsen. Skønsmanden udarbejder en vurderingsrapport, hvor prisberegningen specificeres og begrundes.
Omkostningerne ved skønnet deles ligeligt mellem overdrager og erhverver.
stk. 5. Overdragelsessummen med eventuelle fradrag, som nævnt i stk. 3-4, skal afregnes senest 3 uger efter overtagelsesdagen, forudsat at beløbet er modtaget fra erhververen.
§ 20. Dør andelshaveren, har ægtefællen ret til at forsætte medlemskab og beboelse af lejligheden.
stk. 2. Såfremt ægtefællen ikke ønsker at fortsætte medlemskab og beboelse, har denne ret til efter reglerne i § 14 at indstille, hvem der skal overtage andel og lejlighed.
stk. 3. Hvis der ikke efterlades ægtefælle, eller denne ikke ønsker at benytte sin ret, skal der gives fortrinsret først til personer, som beboede lejligheden ved dødsfaldet, og som i mindst 1 år havde haft fælles husstand med andelshaveren dog under hensyntagen til § 14 stk. 2 c). Herefter gives fortrinsret til personer, der var beslægtede med den afdøde andelshaver i lige op- og nedstigende linie. § 14 stk. 1 og § 17 finder tilsvarende anvendelse.
stk. 4. Lejligheden skal overtages efter disse regler eller fraflyttes senest den 1. i en måned, der indtræder næst efter 3 månedersdagen for dødsfaldet, dog Er ingen ny andelshaver indtrådt forinden, finder § 18 tilsvarende anvendelse.
§ 21. Ved ophævelse af samliv mellem ægtefæller er den af parterne, som efter deres egen eller myndighedernes bestemmelse får retten til boligen, berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af lejligheden.
stk. 2. Såfremt en andelshaver i forbindelse med ophævelse af samliv fraflytter lejligheden, skal ægtefællen indtræde som medlem eller forpligte sig til at indtræde, hvis den pågældende efter senere bestemmelse bevarer retten til boligen. I modsat fald bestemmer Bestyrelsen, hvem der skal overtage andel og lejlighed efter reglerne i § 14.
§ 22. Andelshaverne kan ikke opsige medlemskab af foreningen og brugsret til lejligheden, men kan alene udtræde efter reglerne i §§ 14 – 19 om overførsel af andelen.
§ 23. I følgende tilfælde kan en andelshaver ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør af bestyrelsen:
1) Såfremt en andelshaver trods påkrav ikke betaler eventuelt resterende indskud, boligafgift eller andre skyldige beløb af enhver art.
2) Såfremt en andelshaver trods påkrav ikke betaler skyldige renter og afdrag for lån i pengeinstitut, for hvilket foreningen har ydet garanti, jfr. § 15 a, stk. 1.
3) Såfremt en andelshaver groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt og trods påkrav ikke foretager den nødvendige vedligeholdelse inden udløbet af en fastsat frist, jfr. § 10, stk. 3.
4) Såfremt en andelshaver optræder til alvorlig skade eller ulempe for foreningens virksomhed eller andre andelshavere.
5) Såfremt en andelshaver i forbindelse med overdragelse af andelen betinger sig en større pris end godkendt af bestyrelsen.
6) Såfremt en andelshaver gør sig skyldig i forhold, svarende til de, der efter lejelovens bestemmelser berettiger udlejeren til at ophæve lejemålet.
stk. 2. Efter eksklusion bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andel og bolig, og der forholdes som bestemt i § 18.
§ 24. Foreningens højeste myndighed er Generalforsamlingen. Den ordinære Generalforsamling afholdes hvert år inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb med følgende dagsorden:
1) Bestyrelsens beretning.
2) Forelæggelse af årsregnskab, forslag til værdiansættelse, samt godkendelse af årsregnskabet og værdiansættelsen.
3) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften.
4) Forslag.
5) Valg af Bestyrelsen.
6) Godkendelse af Bestyrelsens valg af administrator og revisor.
7) Eventuelt.
stk. 2. Forslag, som ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage for Generalforsamlingen. Et forslag kan kun behandles på en Generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen eller andelshaverne ved opslag eller på lignende måde senest 4 dage før Generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til behandling.
stk. 3. Adgang til Generalforsamling har enhver andelshaver og dennes myndige husstandsmedlemmer. Administrator og revisor samt personer indbudt af Bestyrelsen, har adgang til at deltage i og tage ordet på Generalforsamlingen.
stk. 4. Hver andel giver een stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til et myndigt husstandsmedlem eller til en anden andelshaver. En andelshaver kan kun afgive een stemme i henhold til fuldmagt.
stk. 2. Forslag om vedtægtsændringer, om nyt indskud, om regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften, eller om iværksættelse af forbedringsarbejder eller istandsættelsesarbejder, hvis finansiering kræver forhøjelse af boligafgiften med mere end 25%, kan kun vedtages på en Generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er til stede og med mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte. Er der ikke mindst 2/3 af medlemmerne til stede på Generalforsamlingen, men er mindst 2/3 af de fremmødte for forslaget, kan der indkaldes til en ny Generalforsamling og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med mindst 2/3 flertal, såfremt denne Generalforsamling er beslutningsdygtig i henhold til § 26 stk. 1
stk. 3. Ændring af vedtægternes § 5 kræver samtykke fra de kreditorer, over for hvem andelshaverne hæfter solidarisk.
stk. 4. Forslag om salg af fast ejendom eller om foreningens opløsning, kan kun vedtages med et flertal på mindst 3/4 af samtlige medlemmer. Er der ikke mindst 3/4 af samtlige medlemmer til stede på Generalforsamlingen, men er et flertal på mindst 3/4 af de fremmødte for forslaget, kan der indkaldes til ny Generalforsamling, og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med mindst 3/4 flertal, såfremt denne Generalforsamling er beslutningsdygtig i henhold til § 26 stk. 1.
stk. 2. Andelshavere der ønsker valg til bestyrelsen skal kunne fremvise en ren straffeattest.
stk. 3. Som Bestyrelsens medlemmer og suppleanter kan vælges andelshavere og disses myndige husstandsmedlemmer. Der kan kun vælges een person fra hver husstand.
stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, suppleanter for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
stk. 2. Der skrives referat af forhandlingerne på bestyrelsesmøderne.
Referaterne skal på begæring forevises foreningens medlemmer.
stk. 3. I øvrigt bestemmer Bestyrelsen selv sin forretningsorden.
stk. 2. Det påhviler det bestyrelsesmedlem som indkalder til mødet at sørge for at samtlige bestyrelsesmedlemmer er blevet gjort bekendt med tid og sted for mødets afholdelse.
stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når minimum 3 medlemmer er til stede.
stk. 4. Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens eller i dennes forfald næstformandens stemme udslaget.
§ 33. Bestyrelsen vælger en administrator til at forestå ejendommens almindelige økonomiske og juridiske forvaltning. Bestyrelsen kan til enhver tid opsige administrator efter retningslinjerne i den mellem foreningen og administrator indgåede kontrakt. Bestyrelsen træffer nærmere aftale med administrator om hans opgaver og beføjelser.
stk. 2. Bestyrelsens valg af administrator skal godkendes på næstfølgende ordinære generalforsamling.
Foreningens administrator er forpligtet til at føre foreningens ventelister. Bestyrelsen og administrator fastsætter én gang årligt honoraret for ventelisteadministrationen for det kommende år. Administrators honorar for administration af ventelisterne kan pålægges køberne med et nærmere aftalt honorar pr. overdragelse.
§ 34. Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af administrator – og den tegningsberettigede bestyrelse.
stk. 2. Bestyrelsen foreslår i forbindelse med årsregnskabet, hvilken metode, der skal anvendes ved fastsættelse af andelens værdi, samt hvilken værdi, andelene herefter skal have.
stk. 2 Bestyrelsens valg af revisor skal godkendes på næstfølgende ordinære Generalforsamling.
stk. 3. Det reviderede, underskrevne årsregnskab samt forslag til drifts- og likviditetsbudget udsendes til andelshaverne samtidig med indkaldelsen til den ordinære Generalforsamling.
§ 36. Opløsningen ved likvidation forestås af to likvidatorer, der vælges af Generalforsamlingen.
stk. 2. Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af gælden deles den resterende formue mellem de til den tid værende medlemmer i forhold til deres andels størrelse.
Således vedtaget og opdateret på foreningens stiftende Generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling:
- 17. september 1997
- 21. marts 2001
- 19. juni 2001
- 3. marts 2004, endelig vedtaget 14. april 2004
- 23. februar 2006.
- 4. oktober 2006, endelig vedtaget 26. oktober 2006
- 25. januar 2007, endelig vedtaget 22. maj 2007
- 22. maj 2007, endelig vedtaget 19. juni 2007
- 30. maj 2012
- 27. januar 2014, endelig vedtaget 22. oktober 2014
- 25. januar 2017, endelig vedtaget 10. august 2017
- 21. marts 2019, endelig vedtaget 3. december 2019
- 3. december 2019, endelig vedtaget 26. januar 2021
Sidst opdateret den 26. januar 2021
Allonge til vedtægter for
A/B Parkalleen
Alle allonger som er vedtaget siden de orginale vedtægter fra 1997 er omskrivet her på siden og findes som seperate allonger i pdf linket øverst på siden.